Ufuldstændig liste – 9. August 2011
Bibliografier
Hauberg, P.A. 1952. Den danske skovbrugs-litteratur 1926-1945. 1. Halvbind. Den Forstlige Forsøgskommission. Springforbi.
Hauberg, P.A. 1957. Den danske skovbrugs-litteratur 1926-1945. 2. Halvbind. Den Forstlige Forsøgskommission. Springforbi.
Oppermann, A. & grundtvig, V. 1935. Den danske skovbrugs-litteratur indtil 1925. Levin og Munksgaards forlag. København. 468 pp.
Bøger og artikler
Andersen, A. 1980: Træk af Draved skovs historie. Sønderjyske Årbøger, s. 133-158.
Andersen, S.T. 1984. Forests at Løvenholm, Djursland, Denmark, at present and in the past – Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Biologiske Skrifter 24/1. 210 pp.
Andersen, S.T., B. Aaby & B. Odgaard. 1983. Environment andMan.Current Studies in Vegetational History at the Geological Survey ofDenmark. – Journal of Danish Archaeology.
Antoniewitz, W. von,1944. Frejlev skoves historie. København.
Balslev, S. 1986. Danske forstkandidater 1786-1860. København.
Balslev, S. 1989. Danske skovfolk. Rønde.
Bjerke, S. 1957. Nogle træk af de sydskandinaviske løvskoves udvikling i de sidste århundreder – Dansk Dendrologisk Årsskrift, IV: 373-413.
Bjerke, S. 1959. Om svin og skov – Dansk Skovforenings Tidsskrift, 44: 529-540.
Børgesen, B & Mortensen, K, Der vokser skov på heden, Esbjerg 1984.
Dalgas, E. 1890. Skov-Kulturer i Jyllands Hedeegne. Aarhus.
Dam, P. 2009. Skovenes udbredelse før landboreformerne. – Landbohistorisk Tidsskrift, 2009/1: 51-88.
Degn, H. J. 1989. Aldersfordeling af ege (Quercus robur og Q. petraea) fra 4 vestjyske egekrat. – Dansk Dendrologisk Årsskrift, VII: 22-29.
Fabricius, J. 1984. Kongelunden på Amager, Skoven og Det kgl Fasaneris historie. Visoprint.
Fabricius, N. et al. 1984. Skovene omkring Søllerød – om skovdrift og arbejdsliv. Søllerød Museum.
Feilberg, L. 1968. Bidrag til beskrivelse af Løvklitterne ved Kærgaard. – Dansk Dendrologisk Årsskrift 3.I: 7-44.
Fonnesbech-Wulff, B. 1991. Ulkerup. Historien om en nedlagt skovlandsby i Odsherred. Ebeltoft
Fritzbøger, B. 1989. Skove og skovbrug på Falster 1652-1685, Odense.
Fritzbøger, B. 1992. Danske skove 1500-1800. En landskabshistorisk undersøgelse. -Landbohistorisk Selskab. 345 pp.
Fritzbøger, B. 1993. Dansk skovbrug 1710-33. Indberetninger til overjægermester Frederik von Gram. København.
Fritzbøger, B. 1994. Kulturskoven. Dansk skovbrug fra oldtid til nutid. – Gyldendal. 440 pp.
Fritzbøger, B. 1995. Nordamerikanske træfrøleverancer til Danmark o. 1800 – Dansk Dendrologisk Årsskrift, XIII: 7-43.
Fritzbøger, B. 1997. Nåletræ i Danmark. Et bidrag til skov- og havebrugets historie ca. 1700-1830. -Historisk Tidsskrift 97(2): 252-274.
Fritzbøger, B. (red.). 1999. Skoven i lokalhistorien. – Dansk Historisk Fællesråd ogSkovhistorisk Selskab.
Fritzbøger, B. 2004. A Windfall for the magnates. The Development ofWoodlandOwnership inDenmarkc. 1150-1830. – University Press ofSouthern Denmark. 432 pp.
Fritzbøger, B. & Møller, P.F. (red.) 2005: Skovhistorie for fremtiden – muligheder og perspektiver. Skovhistorisk Selskab.
Gandil, C. 1936. Danske Forstkandidater 1786-1936. København.
Gram, K., C.A. Jørgensen & M. Køie. 1944. De jydske egekrat og deres flora. – Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Biologiske Skrifter. III (3): 1-210.
Grøn, A. H. 1934. Skoven og Mennesket gennem de vekslende Tider. København.
Hannon, G., R.H.W. Bradshaw & J. Emborg. 2000. 6000 years of forest dynamics in Suserup Skov, a semi-natural Danish woodland. – Global Ecol. Biodiversity Lett. 9: 101-114.
Hansen, J.M. 1995. En ø´s opståen, kystdannelse og vegetationsudvikling: Naturlige og menneskeskabte landskaber på Læsø. – Geologisk Tidsskrift, 1995, hæfte 2: 1-74.
Harboe, B. 1994. Silkeborgsskovene og H P Ingerslev 1806-23. Bol og by 1994.
Havemann, K. 1991. Dendrokronologisk datering af saltsyderi på Læsø med kort rids af udviklingstendenser indenfor dendrokronologien. – Hikuin 18.
Hoff, A. 1997. Lov og Landskab. Landskabslovenes bidrag til forståelsen af landbrugs- og landskabsudviklingen i Danmark ca. 900-1250. – Århus Universitetsforlag. 423 pp.
Holmsgaard, E. 1992. Løvskovsdyrkning gennem de seneste 200 år. – Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 77/2: 101-119.
Holten, N.E. 1998. Kæmpeege i Danmark. – Dansk Dendrologisk Årsskrift XVI: 25-111.
Hübertz, H. (red.). 1994. Tema: Skovbryn – Dansk Skovforenings Tidsskrift, 79: 1-144.
Hübertz, H. & N. Faurholdt (red.). 1989. Naturpleje i skov. – Skov- og Naturstyrelsen. 212 pp.
Højrup, O. (red.) 1981. Skovfolk og skytte. Herregårdsliv, bd. 4. København.
Iversen, J. 1941. Landnam i Danmarks stenalder – Danmarks Geologiske Undersøgelse, 2:66.
Iversen, J. 1958: Pollenanalytischer Nachweis des Reliktencharakters eines jütischen Linden-Mischwaldes. – Veröff. Geobot. Inst. Rübel in Zürich, 33:137-144.
Iversen, Johs. 1960: Problems of the early post-glacial forest development in Denmark – Danm. geol. Unders. IV. rk. 4 (3). 32 pp.
Iversen, Johs. 1964: Retrogressive vegetational succesion in the Post-glacial. – Journ. of Ecology, 52 (Suppl.): 59-70.
Iversen, Johs. 1967 (1980): Naturens udvikling siden sidste istid. – Danmarks Natur, Bd. 1: 345-445. Politikens Forlag.
Iversen, Johs. 1969: Retrogressive development of a forest ecosystem demonstrated by pollen diagrams from fossil mor. – Oikos Suppl. 12: 35-49.
Jakobsen, B. 1973. Skovens betydning for landbrugets udvikling i Danmark indtil ca. 1300. – Beretning nr 271. Statens Forstlige Forsøgsvæsen, 33/4: 345-396.
Jakobsen, B. 1986. Abiotiske skader i danske skove i tiden 1890-1984. – Beretning nr. 342. Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, 40/3: 213-224.
Jakobsen, B. 1989. Bøgeforyngelser i dansk skovbrug i de sidste 200 år. – Beretning nr. 359. Det Forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, 42(4): 233-265.
Jensen, F. & Tortzen, G.C. 1991. Skovbønderne. Skovene i Frederiksborg Amt fra vikingetid til enevælde. Hillerød.
Jensen, H.A. 1985. Catalogue of late- and post-glacial macrofossils of Spermatophyta from Denmark, Schleswig, Scania, Halland and Blekinge dated 13,000 B.P. to 1538 A.D. – Danmarks Geologiske Undersøgelse. Serie A. Nr. 6. 95 pp.
Jensen, J.S. 2001. DNA til undersøgelse af herkomster i eg. – Skoven, 2001(4): 194-196.
Jessen, K. 1938. De danske Skove i forhistorisk Tid; i Danmarks Skove, København.
Johansen, K.D. (red.). 1997. Æbelø. Status 1997. Aa. V. Jensens Fonde. 154 pp.
Jonassen, H. 1950. Recent Pollen Sedimentation and Jutland Heath Diagrams. – Dansk Botanisk Arkiv 13:7.
Jørgensen, E. Laumann. 1982. Vestskoven. Et landskab under forvandling. København.
Jørgensen, E. Laumann. 1984. Harreskovene, Ryget og Nørreskoven. Ved Sund og Bælt. Hernov. 72 pp.
Jørgensen, E.L. & P.C. Nielsen. 1964. Nordsjællands skove gennem 200 år. – København. 176 pp.
Kjersgaard, O., Olesen, K. & Petersen, H. (red.) 1990: Skovens Folk Fortæller II. Forstlige erindringer 1882-1941. Skovhistorisk Selskab.
Kjærgaard, T. 1991. Den danske revolution 1500-1800. En økohistorisk tolkning. – Gyldendal. 441 pp.
Klindt-Jensen, K. 1986. Gamle skove i Midt- og Vestjylland belyst ud fra historiske kilder. – Dansk Skovforenings Tidsskrift, 71: 411-434.
Kolstrup, E. & K. Havemann 1984. Weichselian Juniperus in the Frøslev alluvial fan (Denmark). – Bulletin of the Geological Society ofDenmark, 32: 121-131.
Kvist, J. 1962. Skovtyverierne i Andst Herred i Årene 1707-09. – Årbøger for Ribe Amt 1962.
Lange, J. 1994. Kulturplanternes indførselshistorie i Danmark. København.
Laursen, J. 1982. Fortidens spor i Århusskovene. Århus.
Laursen, J. 1994. Historien i skoven. Skove og fortidsminder i Århus Amt – Skippershoved. 305 pp.
Lindquist, B. 1931. Den skandinaviska bokskogens biologi. – Skogvårdsföreningens Tidskrift, 29(3): 178-532.
Lindquist, B. 1938. Timmesøbjerg – en biologisk studie i bokskogen på Møens Klint. – Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, 9. rk., bd. 7, nr. 4.
Lorenzen, P. 1962. Jagt, Jæger og Skovfolk i gamle dage. Skovhistorisk Selskab.
Løppenthin, B. 1967. Danske ynglefugle i fortid og nutid.- Acta Historica Scientarum Naturalium et Medicinalum. Editit Bibliotheca Universitatis Hauniensis, vol. 19. Odense Universitetsforlag. 608 pp.
Malmros, C. 1991. Fyr under kedlerne. Trækulsanalyse af saltsyderier på Læsø. – Hikuin 18.
Mikkelsen, V.M. 1963. Beech as a natural forest tree in Bornholm. – Botanisk Tidsskrift 58: 253-280.
Mikkelsen, V. 1986. Borup Man and vegetation. Agricultural influence on the development of vegetation in the vicinity of the deserted Viking Age settlement Borup in Zealand, Danmark. – The Royal Danish Academy of Sciences and Letters’ Commission for Research on the History of Agricultural Implements and Field Structures, Publication No 4. København.
Munk, H. 1969. Hasselskoven. En skov- og landbrugskulturhistorisk studie fra Sydsjælland 1600-1700, Frederikssund. 250 pp.
Møller, P.F. 1997. Biologisk mangfoldighed i dansk naturskov. En sammenligning mellem østdanske natur- og kulturskove – Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 1997/41. 209 pp.
Møller, P.F. 1999. Skovhistoriens betydning i dagens Danmark. p. 167-182 i Pettersson, R. (red.): Skogshistorisk Forskning i Europa och Nordamerika. Kungl. Skogs- och Lantbruksakademien. Skogs- och lantbrukshistoriska meddelanden nr. 22. 358 pp.
Møller, P.F. 2000. Natur og forskning i Draved Skov i fortid, nutid og fremtid. – Sønderjysk Månedsskrift 2000/4: 81-93.
Møller, P.F. 2000. Vandet i skoven – hvordan får vi vandet tilbage til skoven? Belysning af afvandingens baggrund, omfang og naturmæssige betydning – med henblik på mulighederne for at opnå mere naturlige vandstandsforhold i de danske skove. Udarbejdet for WWF Verdensnaturfonden. – Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2000/62. 60 pp.
Møller, P.F. 2001. Naturskoven i Høstemark Skov i fortid og nutid. – I: Hald-Mortensen, P. (red.): Høstemark – Status 2001. Aage V. Jensens Fonde, pp. 10-37.
Møller, P.F. 2004. Nåleskovens historie i Danmark. – Flora og Fauna, 110(3): 59-70.
Møller, P.F. (red.). 2010: Naturen i Danmark. Skovene. Gyldendal. 536 pp.
Møller, P.F. & R. Bradshaw. 2001. Geologi i skoven. Geologi – Nyt fra GEUS 2001/4. 16 pp.
Møller, P.F., R.M. Buttenschøn & K. Tybirk. 2002. Forvaltning af egekrat. Værdier, problemer, muligheder og fremtidig drift. – Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2002/105. 102 pp.
Møller, P.F., Serup, H. & Neergaard, P. (red.). 2007: Skovfoged Axel Mortensens forstlige erindringer 1927-1944. Skovens folk fortæller III. Skovhistorisk Selskab. 147 pp.
Møller, P.F. & H. Staun. 2001. Danmarks Træer og buske. – Politikens Forlag. 336 pp.
Møller, P.F. & H. Staun. 2001. Danmarks Skove. 3. udg. – Politikens Forlag. 423 pp.
Møller, P.G. 1990. Højryggede agre og fynske skove. Nordisk Bygd 4.
Møller, P.G. 1992. Marginaljorder i 17. – 19. århundreder – nogle fynske eksempler; i Bjørn,C. P G Møller, P.G. & E. Porsmose 1992. Marginaljorder i fortid, nutid og fremtid. Odense.
Nielsen, J. 1988. Hedens grannelund. Statens planteanlæg på de jyske heder 1788-1863, Herning.
Nielsen, P C. 1960. Skibets krav til skoven. – Handels- og Søfartsmuseet, Årbog 1960, s. 169-204.
Nielsen, P.C. 1961. Vore skove fra fortid til nutid. – Dansk Natur – Dansk Skole, Årsskrift 1961.
Nielsen, P.C. 1972. Skoven – før og nu. Hørsholm.
Nielsen, P.C. 1974. Jægersprisskovene; i Skovmand, R. (red.) 1974: Jægerspris Slot og Frederik den Syvendes Stiftelse. København.
Nielsen, P.C. 1978. Bøgedyrkningens historie i Danmark i 1800-tallet. – Dansk Natur – Dansk Skole, Årsskrift 1978: 27-62.
Nielsen, P.C. 1978. Fremmede træarter i Danmark indtil omkring år 1800. – Dansk Dendrologisk Årsskrift V,1: 7-45.
Nielsen, P.C. 1980 (1967). Skovens historie. I Danmarks natur bd. 6, p. 9-64.
Nielsen, P.C. 1981. Danmarks flådeskove – Dansk Natur – Dansk Skole, Årsskrift 1981: 41-63.
Nielsen, P.C. 1982. Forsthaven i Charlottenlund. Dansk Dendrologisk Årsskrift 1982.
Nielsen, P.C. 1986. Skovbrugsuddannelsen 1786-1985. Del A: Forstkandidater og Del B: Skovfogeder og skovarbejdere. Dansk Skovforenings Tidsskrift 1986.
Nielsen, P.C. & Petersen, H. (red.). 1978: Skovens Folk Fortæller. Forstlige erindringer 1798-1933. Skovhistorisk Selskab.
Nielsen, V. 1984. Prehistoric field boundaries in Eastern Denmark. – Journal of Danish Archaeology 3 1984.
Nielsen, V. 2000. Oldtidsagre i Danmark. Bornholm. – Mosgård Museums Skrifter. Jysk arkæologisk Selskab. 387 pp.
Nord-Larsen, T., V.K. Johannsen, B.B. Jørgensen & A. Bastrup-Birk. 2008. Skove og plantager 2006. – Skov & Landskab. 185 pp.
Odgaard, B.V. 1994. The Holocene vegetation history in northern West Jutland, Denmark. – Opera Botanica, 123: 1-171.
Odgaard, B. 1994. Arealanvendelse og floradiversitet – i historisk perspektiv – Carlsbergfondets Årsskrift 1994: 27-31.
Odgaard, B., R. Ejrnæs, U. Näsman & P. Rasmussen. 2002. Forudsætningerne for biologisk mangfoldighed i Danmark. – s. 19-35 i Møller, P.G., R. Ejrnæs, A. Höll, L. Krogh & J. Madsen (red.). Foranderlige Landskaber. Integration af natur og kultur i forvaltning og forskning. Syddansk Universitetsforlag. 183 pp.
Oksbjerg, E. 1989. Rude Skov og det tidligere overdrev, Rønde. 144 pp.
Oksbjerg, E. 1989. Alminding, fællesskov og overdrev. – Museerne i Viborg Amt 15 1989.
Oksbjerg, E. 1990. Skovhuse i Mammen. Bjerringbro.
Oksbjerg, E. & E. Worsøe. 1992. Coppice and pollards in the Danish rural landscape. – News ofForestHistory, 15: 17-22.
Olesen, K. (red.). 1992. Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum 1942-1992. Hørsholm.
Olufsen, C. 1811. Danmarks Brændselsvæsen. Physikalskt, cameralistiskt og oeconomiskt betragtet. – Kjøbenhavn. 351 pp.
Oppermann, A. 1887-89. Bidrag til det danske Skovbrugs Historie 1786-1886. København..
Oppermann, A. 1896. Forelæsninger over Skovbrugslære: Historie og Statistik. København.
Oppermann, A. 1908. Vrange bøge i det nordøstlige Sjælland. – Det Forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, 2(1): 29-256.
Oppermann, A. 1922. Skovfyr i Midt- og Vestjylland. Spredte studier. – Det Forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, 6: 140-336.
Oppermann, A. 1923. Dyrkning af Lærk i Danmark. Et Stykke Kulturhistorie. – Det Forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, 7: 1-324.
Oppermann, A. 1929. Den danske Skovlovgivning 1660-1924. København.
Oppermann, A. 1932. Egens træformer og Racer. – Det Forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, 12: 1-384.
Petersen, V. 1969. Agernhaver og andre skovdyrkningsforanstaltninger i Danmark før v. Langens ankomst 1763. – Dansk Skovforenings Tidsskrift, 54: 261-270.
Petersen, V. 1988. Skindbjerglund og fredskovsforordningen af 1805. – Fra Himmerland og Kjær herreder, p. 95-104.
Petersen, P.M. & E. Frederiksen. 1999. Skovmærke, guldnælde og alm. bingelurt – betydningen af nutidige og landskabshistoriske forhold for de tre arters forekomst og udbredelse på Røsnæs. – Flora og Fauna, 105: 49-62.
Qvistorff, H. 1992. De danske skove – en kulturarv. København.
Qvistorff, H. 2001. Rold Skov – Danmarks største. Skandinavisk Bogforlag. Skørping. 249 pp.
Rasmussen, C. P. 1994. Skovrejsning i Sønderjylland. A/S Plantningsselskabet Sønderjylland 1919-94. Løgumkloster.
Rasmussen, P. 1989. Leaf foddering of livestock in the Neolithic: archaeological evidence from Weire, Switzerland. – Journal of Danish Archaeology, 8.
Rasmussen, P., K. Christensen & J.D. Møller. 2002. Elmesyge i geologisk perspektiv. – Naturens Verden, 85(1): 36-40.
Rune, F. 1997. Decline of mires in four Danish state forests during the 19th and 20th century. – Rune, F. 2009. Gribskov. 3 bind. Forlaget Esrum Sø.
Rune, F. 2009. Gribskov. 3 bind. Forlaget Esrum Sø.
Selmer, J. 1993. Fromsseier. En københavnerplantage i Vestjylland. Skippershoved. Ebeltoft. 112 pp.
Skodhøj, H. 1969. A/S Plantningsselskabet Sønderjylland. Skærbæk. 146 pp.
Skodhøj, H. 1966. Houborg Plantage i hundrede år. Silkeborg.
Skrubbeltrang, F. 1966. Det indvundne Danmark. København.
Staun, H. 2005. Skove og Skovbrug på Langeland. Fra istid til nutid. – Langelands Museum. 560 pp.
Staun, H. & O. Klitgaard. 2000. Stævningsskove på Fyn og Langeland – oversigt og status. – Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 85/2: 53-98.
Staun, H. & O. Klitgaard. 2000. Det praktiske arbejde ved stævningens udførelse – Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 85/2: 99-104.
Steensberg, N.K. 1992. Kongens skove. Skovene i Frederiksborg amt fra 1500-tallet til moderne tid. Hillerød.
Stoklund, B. 1980. Huset og skoven. Højbjerg.
Svenning, J.-C.2002. Areview of natural vegetation openness in north-west Europe. – Biological
Conservation, 104: 133-148.
Svenning, J.-C. & E. Magård. 1999. Population ecology and conservation status of the last natural population of English yew Taxus baccata inDenmark. – Biological Conservation 88: 173-182.
Søndergaard, P. 1992. The teaching of Forest History in Denmark. – News of Forest History 15.
Sørensen, H.L. 1988. Egekrat i Sønderjylland. – Plan- og fredningsvæsenet. Sønderjyllands Amt.
Sørensen, N. R. 1982. Børglum klosterskov.
Sørensen, P. & K. Thomsen (red.). 1992. Danmarks naturskove. – Regnskovsgruppen Nepenthes, Århus.
Sørensen, R. 1962. Hundrede år af Rold skovenes historie. – Fra Himmerland og Kjær herreder, p. 109-140.
Thorsen, B.J. 2003. Skovbruget i 1900-tallet – erhverv og investering. – Skoven 35: 517-519.
Toksvig, L. 2007. Forsyning af tømmer til flådens skibe i 1800-tallet. Historien om de nordsjællandske flådeege. – Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 92(1): 1-28.
Troels-Smith, J. 1960. Ivy, Mistletoe and Elm. – Danmarks Geologiske Undersøgelser 4 rk, bd 4:4. København..
Tybirk, K. & Strandberg, B. 1999.Oak forestdevelopment as a result of historical land-use patterns and present nitrogen deposition. -ForestEcology and Management, 114: 97-106.
Vaupell, C. 1863. De danske Skove. Philipsens Forlag. København. 309 pp.
Vellev, J. 2000. Saltproduktion på Læsø, i Danmark og i Europa. – Forlaget Hikuin. 108 pp.
Vestergaard, P. (red.) 1987. Kulsvierlandet. En bog om kulsviere og milebrænding i Nordsjælland. København.
Wagner, P. 1992. Von Langen og de andre. Det ordnede skovbrug som led i 1700-tallets økonomiske politik; i Olesen, K. (red.) 1992: Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum 1942-1992. Hørsholm.
Weismann, C. 1900. Skove og Skovbrug paa Fyn i det nittende Aarhundrede, Odense.
Weismann, C. 1931 (1985). Vildtets og Jagtens historie i Danmark. – C.A. Reitzels Forlag. 2. udg. som fotografisk optryk af førsteudgaven i 1985 på Forlaget Skippershoved. 564 pp.
Wind, P. & J. Lawesson. 2000. Løvklitter i Danmark – Naturens Verden, 83: 12-23.
Worsøe, E. 1973. Øster Lovnkær. En tidligere dansk løveng og dens flora. – Flora og fauna ,79: 1-10.
Worsøe, E. 1979. Stævningsskovene. Danmarks Naturfredningsforenings Forlag. 117 pp.
Worsøe, E. 1980. Jyske egekrat. Oprindelse, anvendelse og bevaring. – Flora og fauna, 86: 51-63.
Worsøe, E. 1980. Drift af egekrat før og nu. – Det danske Hedeselskab, 1980/6: 162-166.
Worsøe, E. 1982. Kan egen danne rodskud? – Urt, 1982/1: 18-25.
Worsøe, E. 1984. Om flerstammede og uregelmæssige bøge i Nord- og Midtjylland. – Flora og Fauna, 90: 45-55.
Worsøe, E. 1986. Høenge og engdrift I Danmark før udskiftningen – Flora og Fauna, 92: 35-48.
Worsøe, E. 1986. Skovene på Lolland og Falster før skovfredningen.
Worsøe, E. 1988. Jonstrup Vang. Historien om et skovlandskab fra middelalder til nutid. – Skippershoved. 99 pp.
Worsøe, E. 1998. Skovhaver i Danmark – Flora og Fauna, 104: 55-61.
Worsøe, E. 2000: Skovbilleder fra en svunden tid. Skovhistorisk Selskab.
Ødum, S. 1968. Udbredelsen af træer og buske i Danmark. – Botanisk Tidskrift, 64 (1): 1-118.
Aaby, B. 1983: Forest development, soil genesis and human activity illustrated by pollen and hypha analysis of two neighbouring podzols in Draved Forest, Denmark. – Danm. Geol. Unders. II. rk. 114.
Aaby, B. 1994. Skovene i forhistorisk tid. – Bol og by. Landbohistorisk Tidsskrift, 1994:26-50.
Aaby, B. 1986. Trees as anthropogenic indicators in regional pollen diagrams from easternDenmark– i: Behre, K-E (red.): Anthropogenic Indicators in Pollen Diagrams. Rotterdam.
Aaris-Sørensen, K. 1998. Danmarks forhistoriske dyreverden. 3. udg. – Gyldendal. 232 pp.
Aarestrup-Frederiksen, J. 1953. En historisk-økonomisk Undersøgelse af Bevægelsen i Udbyttet af et dansk Skovdistrikt gennem 150 Aar, 1786-1936. København.
